Hvordan får vi børn med på skyggelegen?
Jeg har gjort mig mange tanker ang. det, at arbejde med børn og deres skyggesider. Da jeg startede på min uddannelse, var min intention først at bruge det i forbindelse med mit arbejde og sammen med de skønne skønne unger jeg er sammen med dagligt.
Det skulle nu vise sig ikke, at være så nemt, som jeg havde troet. Og jeg måtte da også lige selv en tur ned til alle mine gemte skygger og give dem lys og omsorg...og det er jo ikke noget man bare lige får vinget af...it's an ongoing process.
På et tidspunkt tænkte jeg også, at det jo var ganske umuligt at få skyggearbejdet integreret i mit arbejde, da man skal have nået en vis alder for, at have "nok" (undskyld mit sprog) lort i rygsækken...
Min næste tanke var...hvordan kan man så sørge for, at de ikke får så meget presset ned i rygsækken?
Der gik måneder hvor jeg ikke følte jeg kunne bruge det, som jeg så gerne ville. Det var også en hård proces at se på alle de ting jeg selv havde sat i skyggen. Men pludselig en dag kunne jeg se, at jeg faktisk bruger det...ikke som et decideret stykke værktøj (som eksempelvis Fri for mobberi - som jeg også bruger) men som en måde at være på. Det er en del af mig, jeg er autentisk og jeg lærer faktisk "mine" børn at være det samme. Det var SÅ FED en indsigt at få. Jeg italesætter børnenes skyggesider - hjælper dem med at forstå at vi alle kan være dumme, irriterende, højlydte og dominerende...
En dag var der en af pigerne der sagde...men xxx hun er også så dum når hun gør bla bla bla...hurtig blev snakken vendt til, at vi allesammen er dumme...FOR DET ER VI!
Og de kunne faktisk godt selv komme med eksempler på hvor og hvornår de selv havde gjort noget DUMT....
Når vi ser at vi også selv kan være det vi beskylder andre for, så bliver vi mere medfølende og rummelige, og det gælder også for børn.
For, at få børn med i skyggearbejdet, er det vigtigt at vi går forrest som voksne og tager ansvar for vores egen tilstand og skygger. Viser dem og italesætter, at vi voksne også har svært ved ting, men at det er okay. Det er okay at blive vred, men vi skal sætte grænser og det skal børn også. For når vi ikke sætter grænser, så kommer vreden mere og mere frem i form af forskellige masker...som irritation, sarkasme, ironi, tilbagtrækning, kulde etc.
Så lær dine børn at sætte grænser og SÆT DINE EGNE!
Øvelse
Prøv næste gang dit barn siger Uhh, hvor er du bare den dummeste mor, eller Morten ovre i skolen, er simpelthen bare så dum, eller Jeg gider ikke have min søster, hun er den dummeste i verden, at lytte, lad dit barn rase ud og fortæl derefter, at det at være dum, er noget vi alle er engang imellem, også dig. Måske vil dit barn sige, at det er det selv i hvert fald ikke, men jo, barnet er også dum en gang imellem.
Kom med eksempler fra dig selv, hvor du har opført dig dumt og be dit barn om at komme med eksempler om sig selv. Hjælp gerne barnet, men absolut uden nogen nedladenhed og gøre det forkert.
Møder du modstand i forhold til dig selv - at du ikke kan se du selv er det...SÅ har du en skygge (blind spot) der trænger til at blive kigget på.
Kærligst Merete
