Det perfekte liv?
Det perfekte liv...du skal være smuk, slank, en perfekt kone, elsker, mor og veninde, du er i balance, rummelig, du er sportslig, du er huslig og laver alt mad fra bunden. Du er veganer og elsker dyr og naturen. Du dyrker yoga og din spirituelle vej....det nye sort. Det er ihvertfald nok det du gerne vil vise omverdenen....Men hvad med modsætningerne? Hvad med grim, fed, den uperfekte kone, elsker, mor og veninde. Hvad med den dovne og hende der voldsæder alt hvad der er spækket med sukker når ingen ser det?
Får de sider af dig også lov til at komme frem? Eller skammer du dig over dem og vil ikke kendes ved dem? Der er INTET her i livet der kun er perfekt; for uden det uperfekte ville vi ikke vide hvad det perfekte er...
Skyggearbejde er noget af det bedste jeg har givet mig selv. Det giver ro, fred og autenticitet...det vi alle higer efter.
Hvornår har du sidst sagt ja til noget du i virkeligheden ikke havde lyst til? Du sagde ja, fordi du ikke ville gøre andre kede af det...der går ikke noget af mig for lige at gøre det her....men sagen er den, at når vi gør det for mange gange bliver vi irriteret og vrede. Vrede på os selv fordi vi ikke får sagt fra - vrede på de andre fordi de da må kunne se at jeg ikke orker eller gider...
Det kan i værste fald, hvis vi ikke har integreret vores skyggesider (vrede), ende i et bagholdsangreb hvor vi får en mere eller mindre nedsmeltning, som aldrig er særlig hensigtsmæssig.
Jo mere jeg arbejder med mine skygger oplever jeg en lethed, en frihed, men det er også en øjenåbner for alle de skygger der bliver kastet rundt ude i den pulserende verden. Det er tydeligt at se hvilke skygger andre har men det svære kan være at være opmærksom på egne skygger. Så når jeg oplever skygger ved andre, som ikke påvirker mig, ved jeg at det ikke er en af mine skygger...men påvirker den mig - altså jeg kan ikke slippe den, så ved jeg også godt, at der er noget jeg skal hjem og kigge på.
