Hvornår er dit eller mit?
Hvornår er det, at "det man siger er man selv...for det står i Aktuelt" er reelt nok?
Når vi begynder at arbejde med vores skygger kan vi få oplevelsen af, at vi først næsten ikke tør kigge på andre og tænke noget om dem....for så er vi jo også ALT det de er og så har vi ligepludselig rigtig mange skygger...
Jeg husker selv hvordan jeg næsten ikke turde sige højt til min mand når der var noget jeg var irriteret over eller når der var noget jeg havde observeret ved en anden person. Han kunne nemlig godt li at drille mig med at sige spejl...det må du jo så selv være...
Det tog noget tid og undervisning før det sev helt ind...at NEJ vi er ikke altid det vi ser i andre!
Når vi møder andre mennesker, der har fri adgang til de sider, vi ikke selv har adgang til (altså vores skygger) – uanset om det er, arrogance, fjollethed, naivitet, sårbarhed eller egoisme – eller hvis andre udviser en adfærd, som vi skammer os over i os selv, så mærker vi et stik af irritation, smerte eller sorg.
Vi ser alt det vi ikke vil kendes ved i os selv , ubevidst forstørret i andre. Det bliver simpelthen lige smækket op på storskærm - værsgo! Og det bliver de ved med indtil vi gør noget ved dem!
Vi projicerer de egenskaber/skygger som giver os de smerter, irritationer eller sorg over på andre. Vi gør det ikke af ond mening, men kun fordi vi ikke selv vil kendes ved dem. Vi hader og afskyr dem jo. Vi fik ikke point for dem, da vi var børn...
Og når vi projicerer dem over på andre så får vi en følelse af, at være mere værd og mindre usikre.
MEN vi kan være ret sikre på, at vi projicerer, (altså smider en skygge efter en anden) når vi voldsomt eller i stor affekt:
1. Bliver forargede.
2. Anklager andre for at være noget. Han/hun er simpelthen bare SÅ ….
3. Sladrer eller bitcher om andre … og næsten ikke kan stoppe igen
4. Fordømmer og peger fingre ad andre (voldsomt og uden nuancering)
5. Fuldstændig ukritisk beundrer, idoliserer og sætter andre op på en piedestal.
Når vi observerer er vi uden charge (ingen skygge) men kan se en andens grådighed eksempelvis, og vi har hurtigt glemt det efterfølgende. Og det betyder derfor også, at det vi synes er frastødende ved andre ikke altid handler om os selv...spejl...
MEN vi reagerer når vi skal sladre eller bitche om en andens grådighed (der er en skygge) - når vi har svært ved at slippe den!
Observerer - ingen skygge
Reagerer - der er en skygge
Vi må i skyggearbejdet undersøge om det vi reagerer så stærkt på, er noget, vi selv har lært (eller fået at vide vi ikke måtte være) eller er det noget vi holder nede eller gemmer væk. Er det noget, vi skammer os over i os selv? Eller måske er du i virkeligheden misundelig og ville ønske du selv kunne være lidt mere af det?
