top of page

Når vi rammes dybt i såret


Når vi MØDES forkert, kan vi få sår på sjælen og de vil de forblive der for altid som enten et sår eller et ar. Hvis såret ikke bliver helet vil det stå åbent og det føles vitterlig som salt i såret når vi møder noget, der kommer i nærheden af de følelser, som gav os såret til at starte med.

Lars J. Sørensen skriver i bogen "Skam medfødt og tillært" at SKAM fører til sjælemord. At skam ikke pludseligt opstår ud af den blå luft, når vi erkender os selv i relationer med andre. Men vores nervesystem har allerede forud for dette reageret på harmonier og disharmonier fra de nære omsorgsgiveres indlevelse i vores liv.

Men der er både en sund og en usund skam. Den sunde er den vi mærker, når vi ved vi har gjort noget forkert, både moralsk eller ulovligt. Det er på handlingen, hvor den usunde skam er på ens væren, og det er den der er gift for vores sjæl.

Vi tror det er vores partner, veninder, kollegaer eller andre der er skyld i vores lidelse. Vi skifter måske partner, får sorteret ud i veninderne og får nyt job. Men hvad er det, i virkeligheden, der gør så ondt? Hvad er det de andre spejler for os og ser vi det? Vi gentager blot historien i nye omgivelser, for som vi alle ved...så følger aben med, hvis ikke vi får gjort noget ved årsagen - altså såret.

Når vi skammer os over noget kan det begrænse vores liv markant. Vi siger måske nej tak til kærligheden, vi trækker os, siger ja når vi mener nej, vi selvsaboterer. Vi tager måske ikke med i svømmehallen mere efter tre fødsler, slapt maveskind med strækmærker og en fuldstændig anderledes vægt og form end før de tre fødsler.

Skam kan fjernstyre os som en anden marionetdukke og vi mister al kontrol.

Hvis vi gerne vil finde vores skygger, skal vi blot lede i de områder hvor vi skammer os. Her er et par ledetråde...

Skammer du dig over

dit udseende

dine kropsfunktioner

din alder

dit job

din depression/stress

din utilstrækkelighed

din familie

din økonomi

At turde at være MODIG og se på sig selv med kærlighed og omsorg, er ikke altid nemt. Og vi skal måske føle at vi har mistet alt vi havde, inden vi forstår hvad det er det hele drejer sig om.

Vi skal tale om skammen før den kan slippe sit jerngreb i os - og vi skal vide, at vi alle har skam - vi er IKKE alene.

Der er stadig ledige tider i juni måned for 1:1 skyggesessioner med 20% rabat. Normalpris 500 kr., juni måned 400 kr.

Book din tid her

Udvalgte blogindlæg
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Ingen tags endnu.
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
  • Black Google+ Icon
  • Black Facebook Icon
  • Black Pinterest Icon
  • Black Instagram Icon
bottom of page