Badass Pink og Axel Rose
Jeg er vild med Pink, som i fuldstændig!!!... jeg er vildt betaget af denne kvinde.
Hun er i min verden SMUK, MODIG, VILD, LÆKKER, POWERFULD, RÅ, FANDENIVOLDSK, MUSKULØS, FEMININ, DYB, POETISK, SÅRBAR, og FUCKING LIGEGLAD.
Hun gør hvad der passer hende og jeg elsker det.
Vores idoler, om de er kendte eller ej er i virkeligheden ligegyldigt, er blot vores eget spejlbillede. Det vi forguder eller er betaget af ved dem, er egenskaber vi selv indeholder og som med fordel kan dyrkes.
Måske er kassedamen i Kvickly, altid så HJERTELIG og SMILENDE, hvilket betager os. Eller veninden som altid siger de rigtige ting og har det fedeste tøj på. Det kan være kammeraten der altid har gang i et eller andet håndværkerprojekt, som du ville ønske du også kunne gøre. Yogalæreren som altid er dyb og rummelig, så du tænker...bliver hun da aldrig vred?
Det spændende og interesante her er, at finde frem til hvad det er der gør at vi er betaget. Veninden der altid siger det rigtige...hun har måske OVERSKUD, er OMSORGSFULD, ROLIG og KÆRLIG, og hun er SMART, SYNLIG og LÆKKER.... Kammeraten er måske HANDLENDE, STÆRK, ROLIG, med OVERBLIK...
Alle egenskaber som du ville ønske du også havde. Du er måske stresset og har INGEN overskud og er derfor heller ikke rolig eller kærlig....etc.
Men du er det også. Du har måske bare skruet ned for disse egenskaber, fordi du har lært du ikke må shine, du må ikke fylde, du må ikke prale eller gøre dig til.
Men det er også DINE egenskaber og de vil gerne dyrkes.
Da jeg var yngre var jeg fuldstændig forelsket i Axel Rose. Jeg havde vinyl plader med ham, hvor han blev interviewet på så hårde kogere, at man faktisk ikke kunne forstå hvad han sagde...men jeg var ligeglad - jeg var VILD med ham.
Axel var i mine øjne SMUK, FRÆK, VILD, BADASS og FUCKING LIGEGLAD. Jeg så overhovedet ikke mig selv som SMUK eller FRÆK. Jeg følte mig GRIM og var LILLESØSTEREN. Jeg var den SØDE PIGE, hende der gjorde alt for at UNDGÅ KONFLIKTER. At være VILD og en BADASS ville jeg gerne være, men turde i virkeligheden ikke, da jeg var bange for hvad andre tænkte om mig. Og det er her at FUCKING LIGEGLAD kommer ind...for hvor ville det have været befriende hvis jeg havde været det!
Hvis vi ser mennesker omkring os som lærermestre bliver hver dag en spændende dag. Vores delpersonligheder bliver synlige hvis vi tør spørge os selv "hvorfor er jeg så betaget af ham/hende?" eller "hvorfor irriterer han/hun mig så meget?" Hvad er det for egenskaber jeg har brug for, at få kigget på?
Det er tid til, at tage lyset hjem; lyset som andre har båret for dig. Og når jeg siger båret for dig, handler det om, at vi har lånt pladsen hos andre, da det har været for overvældende for os selv, at shine på denne måde. Og nu hvor du kan se lyset i andre er det tid til at tage det hjem.
I skrivende stund sidder jeg i toget på vej til København, hvor jeg skal deltage i Debbie Fords Shadow Process Workshop ledet af Pernille Melsted. Jeg glæder mig for vildt til at skulle på denne tre-dages udforskning af alt det, der holder mig tilbage fra at være den, jeg gerne vil være. En udforskning af alt det, der står i skyggen. En udforskning af hemmeligheder, projektioner, skam og vrede. Men også en udforskning og genopdagelse af uforløste drømme og uudnyttede resourcer og egenskaber.
Lyder det ikke FEDT?
Ha en fortryllende weekend med masser af LYS.
