Vores forældre gjorde det ikke godt nok!
Har du nogen gange tænkt over hvor tit du siger Jeg gør det bare selv, for det er nemmest...og så skal jeg ikke diskutere med nogen om noget...eller der går ikke noget af mig, for lige at gøre det...men inderst inde bliver du måske irriteret, vred eller skuffet ...det er også altid mig der gør det hele - konfliktsky, ja måske, men hvorfor?
Under min uddannelse stødte jeg tit på overbevisningerne, at jeg ikke var værdig at elske og at jeg ikke skulle tro jeg var noget. Jeg forstod hurtigt hvor stor indflydelse de overbevisninger havde haft på hele mit liv. Den måde jeg har levet eller ikke levet mit liv på. Men først nu næsten et år senere i min skyggerejse er jeg blevet så bevidst om mine handlinger, at jeg kan stoppe op og sige HOV var den en gammel historie der styrede mit valg her eller var det reelt MIG der tog det valg?
Jeg har altid været pigen der skulle vise, at jeg godt kan selv og du skal ikke få mig ned med nakken...jeg skal nok vise dem skal jeg...
Jeg havde bygget mig en positiv, glad, skør, stærk, effektiv, sportslig, jeg har styr på tingene persona. En skal der beskyttede mig for at se alt det jeg afskyede ved mig selv, og som jeg ihvertfald ikke ønskede at andre så mig som..at jeg også er negativ, sur, alvorlig, svag, doven, uden kontrol...En persona skabt netop for at skjule skammen over – allerinderst inde – at føle mig bange, afvist, hjælpeløs, sårbar, uduelig, forkert og uelsket.
Når vi gør tingene selv undgår vi at se vores spejlbilleder - vi undgår at se alt det vi ikke ønsker at se i os selv. Men der ligger også noget andet til grund herfor. Dengang vi som børn fik et sår af enten vores mor eller far, eller en nær omsorgsperson , har vi gjort alt for ikke at putte mere salt i såret...at være sårbare...
For når vi er er sårbare risikerer vi at miste, vi risikerer at blive afvist, få følelsen af ikke at være go nok. Så når vi vælger at gøre tingene selv forsøger vi i virkeligheden bare at beskytte os selv.
Men vi kan ikke blive ved med at undgå eksempelvis det at være sårbar. Vi kan ikke fortsætte på den måde...vi begynder at blive irriteret over småting, bliver sarkastiske, spyr med stikpiller...altsammen VREDE der er maskeret.
Måske har du som barn oplevet adfærd og omstændigheder som har påvirket dig... også langt op i voksenalderen. I den grove ende kunne det være:
seksuelt misbrug/seksuelle krænkelser/overtrædelse af ens seksuelle grænser
at blive slået
at vokse op i et hjem med misbrug eller vold
at blive truet med vold
at blive udsat for voldsomme verbale krænkelser
Har du måske oplevet noget af dette, er det uundgåeligt at du har skadet dit fundament , som i et hus. Det vil ha påvirket dig negativt – og måske spiller det stadig en rolle for dig i forhold til relationer, selvværd, håb, drømme og ønsker (medmindre du aktivt har arbejdet på at gøre noget ved det).
Andre ting, der også beskadiger vores fundament i huset er:
At miste eller blive forladt af en forælder
Forældre, der ikke var nærværende
Forældre, der var depressive eller psykisk ustabile
Forældre, der var narcissistiske/ekstremt selvoptagede
Forældre, der ikke tog dig alvorligt som barn
Forældre, der kritiserede dig hele tiden
Forældre, der gjorde dig forkert
Forældre, der ikke lyttede til dine behov
Forældre, der ikke så, hvem du virkelig var
Vi kan ikke få de grimme ting til at forsvinde...det vi vender ryggen, forsvinder ikke, bare fordi vi beslutter os for ikke at kigge på det...men vi kan forsøge at forstå den måde det har påvirket vores liv på og vi kan reparere det meste.
Vi er vrede, vi skammer os og er sårede og vi selvsaboterer i det skjulte...indtil den dag vi ikke kan mere og vender os om og ser den sammenhæng der er mellem det vi oplevede dengang, og det vi oplever i dag.
Den sammenhæng når særlige mennesker, typer eller karaktertræk provokerer os ...
Den sammehæng når vi oplever de samme konflikter igen og igen ...
Den sammenhæng når de samme mønstre gentager sig (fx at vi har problemer med autoriteter, at vi har svært ved at binde os følelsesmæssigt, at vi har svært ved at sige fra eller sætte grænser) ...
I mange tilfælde er årsagen, at vores kære forældre ikke gjorde det godt nok!
JEP - det var lige præcist det jeg sagde...vores forældre gjorde det ikke godt nok...ikke fordi de var onde, men fordi de ikke vidste bedre.
Men det er deres skyld, hvis de krænkede eller svigtede dig. Og det er en del af healingsprocessen af barndommens små og store traumer, at vi kan give skylden tilbage der, hvor den hører til. Det her skete for dig og det var ikke iorden, men det var ikke din skyld. Og derefter kan du tage ansvar for at reparere det, der kan repareres.
Der er mange måder at reparere vores fundament på, som fx ved terapi, støttegrupper, kurser i personlig udvikling der går dybt. Men det er ikke et quick fix og det tager tid...
