top of page

WHAT THE FUCK...


WHAT THE FUCK synes at være indbegrebet af de unges daglige tale. Det er ord som jeg selv personligt har haft det ret stramt med. Men det er næsten før, at det ikke lyder så grimt mere....jeg har vænnet mig til det...

Da jeg var ung (som i min ældstes alder - 16 år) var det begreber som SHIT, SHEISSE, FOR HELVEDE, FOR FANDEN som mine forældre kunne blive forarget over...og som jeg fik at vide, at det kunne jeg godt holde mund med....men det var faktisk bare min vrede...

Hvad ligger der under ordene? Hvorfor har vi brug for ord på denne måde til at give udtryk for en utilfredshed? For er det i virkeligheden bare det? Eller er det dårlige vaner?

Jeg tror hvis vi kigger lidt dybere, at ligger der en vrede der syder og bobler, og som meget gerne vil ud i det fri. Vi gør alt for ikke at slippe den løs og det bliver hårdere og hårdere at gemme den væk. Med ordene som WHAT THE FUCK er vi/de unge stadig lidt smarte og cool når de anvendes. Vi bliver ikke dømt ude som en hysterisk brokkende ung mand/kvinde....eller hende den vrede...eller gør vi?

Ifølge Pernille Melsted (min lærermester) er kritik, ignorering, svigt og afvisning i barndommen, et signal til barnet om, at det er forkert, ikke god nok, uelsket, eller uønsket. Hun siger ydermere at det er ekstremt nedbrydende for barnet som vil, hvis denne er under konstant angreb og kritik, føle sig magtesløst.

Nogle børn har været udsat for massiv eller konstant kritik eller haft "fejlfinder forældre" (der typisk starter sætninger med

Hvorfor ... lægger du den dér? Hvorfor har du ikke ryddet op? Hvorfor har du ikke tænkt dig bedre om? Hvorfor har du det tøj på? Hvorfor, hvorfor, hvorfor ...?

Hvis man ofte har fået den slags beskeder eller spørgsmål som barn, sætter de sig som skam i ens indre.

Man føler sig forkert, dum, værdiløs, til besvær eller i vejen.

Når vi som børn er blevet kritiseret meget eller afvist, vil vi ofte tage meget skam med os ind i vores voksenliv. Og det er ikke sikkert at andre kan se det, for vi kan sagtens gemme os bag en selvsikker, cool og stærk persona.

Vi skaber en persona - vores bevidste selvbillede - der er den stærke, hårde, succesfulde, perfekte kvinde/mand, for at dække over skammen...skammen over, at inderst inde at føle os bange, hjælpeløse, sårbare, forkerte, afviste eller uelskede. Og nogen gange glemmer vi det også selv - vi glemmer at vi bærer rundt på gammel skam.

Hvis vi er vrede nede under al støjen og dagligt kæmper med at holde den væk, så ingen kan se den - så er vi på overarbejde. Vi har ikke fået point og anerkendelse for, som børn, at være vrede, så vi har sendt den i skammekrogen/skyggen. Og den eneste ventil vi måske havde som unge, var ordene ...og som voksne kan vi ikke længere holde på facaden og det er ikke længere bare en lille ventil, ordene...men nærmere et vulkanudbrud, hvor alt indestænkt vrede får lov til at komme op til overfladen - meget uhensigtsmæssigt...

WHAT THE FUCK, som vores unge mennesker bruger, er måske vrede maskeret som ord der ikke er så farlige og ukontrolleret endnu.

Men vrede er der ikke noget forkert i - det er en sund følelse som er en stærk drivkraft (tænk bare på Nelson Mandela - han var nok ikke kun glad i de 27 år han sad i fængsel - hans vrede var hans drivkraft...)

Men når vi ikke kan styre vores vrede er der noget galt....når vi ikke har fået lov til at være vrede, så er det at vi som voksne får nedsmeltninger overfor vores børn, kollegaer eller partner. Kender du det?

Nogen mener at de ikke har noget problem med vreden. Men så snart vreden dissekeres kan det ses at den maskerer sig på mange måder, for ikke at blive opdaget....og muligvis mener du ikke at du har problemer med vreden, men måske kan du kende nogle af understående tegn som også er vrede:

Du har svært ved at mærke vrede (jeg ved slet ikke, om jeg er vred)

Du vender vreden indad, sluger den, lægger låg på

Du eksploderer i vrede, og føler skam bagefter

Du bliver sjældent vred, men tit skuffet

Du er ofte irriteret på andre

Du har en kritisk, indre stemme og du taler grimt til dig selv

Du græder i stedet for at blive vred

Du bruger ofte sarkasme

Du har svært ved at sige fra og nej

Du har svært ved at sætte sunde grænser

Når vi slår med ord, hidser os hurtigt op og får lyst til at lange verbalt ud efter andre – der fx kritiserer eller afviser os – er det faktisk ofte skam, der driver vores vrede. Den skam vi fik grundlagt som børn og som styrer vores liv...Så når vores unge mennesker taler grimt skal vi måske istedet spørge dem, hvad de er vrede over....

Måske er de vrede og forsøger med ord som WHAT THE FUCK at give udtryk for den....Istedet bliver de mødt af en voksen generation der siger at de unge mennesker idag taler grimt og opfører sig dårligt...de er forkerte...mere skam!

Vi må vågne op og blive bevidste om vores ubevidste skam, så vi ikke skammer videre...


Udvalgte blogindlæg
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Ingen tags endnu.
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
  • Black Google+ Icon
  • Black Facebook Icon
  • Black Pinterest Icon
  • Black Instagram Icon
bottom of page